Secondo Marco er et nyt vinhus fra en gammel vinfamilie. Vinhuset er beliggende i Valpolicella, ”dalen med de mange vinkældre”, nærmere bestemt fra den lille kommune, Fumane, som ligger i Valpolicella Classico, som angiver området, hvor de oprindelige Valpolicella vine blev produceret. Et område som borger for kvalitet.
Familien Speri har dyrket vin siden 1800-tallet, men i 2007 startede Marco Speri så sin egen produktion op. Årgang var 2007, hvor både egnens og familiens druer indgik i produktionen. Årgang 2008 var første årgang, hvor der udelukkende indgik egne druer. Marco ønsker at eksperimentere med druesorterne, bl.a. er han meget begejstret for ”Corvinone”, der giver lidt kraftigere, mørkere og strammere vine end den mere kendte drue Corvina. Vinhuset producerer bevidst ikke store mængder vin, men fokuserer på kvalitet og på at fremhæve egnens terroir i vinene.
Secondo Marco producerer bevidst knap så søde vine, men derimod vine med et friskt pift, hvilket er meget befriende med tanke på nogle af de meget søde Ripasso og Amaroner, der ellers produceres.