#2269

Adriano Marco e Vittorio – Barbera D’Alba Superiore

Vin med flot balance, et højt syreindhold og gode tanniner, der giver vinen en masse struktur og power der varer længe. Et skønt valg til din aftensmad!

#2269

OMRÅDE

Piemonte

LAND

Italien

ALKOHOL

13%

VOLUMEN

750 mL

Vinhuset

Baggrund:

Midt i hjertet af Langhe i det underskønne Alba ligger dette familiefirma, der i generationer har dyrket vin fra egne marker.

I starten af 1900-tallet begyndte ”Bedstefar Giuseppe” at plante vinstokke på sine egne marker. Senere købte han sammen med sønnen, Aldo, en lille vingård, hvor de også kunne ny plante vinstokke. Endnu et skridt fremad skete, da børnebørnene Marco og Vittorio kom til. De besluttede selv at tappe og sælge vinene som egne gårdvine. I dag råder Adriano-familien over 22 hektar beplantet primært med Nebbiolo, kongedruen i Piemonte. Stort set alle familiemedlemmer deltager i arbejdet på vingården på et eller andet tidspunkt af året.

Produktionen strækker sig over Barbaresco, Barbera, Dolcetto, Freisa, Sauvignon og Moscato. Yderligere 8 hektar er udlagt til dyrkning af hasselnødder og 10 hektar til enge, landbrug og skov. Og det er lige her i skovene omkring Alba, at den man finder den berømte hvide trøffel. En delikatesse af en anden verden og til en pris af kr. 20.000 – 30.000 pr. kilo! Sæsonen løber over okt./nov./dec., hvor specialopdrættede hunde snuser sig frem til det hvide guld.

Det ligger familien Adriano meget på sinde, at den fantastiske natur i regionen også i fremtiden vil være lige så smuk og bjergtagende. Med stor fokus på bæredygtighed bruger de kun et minimum af bekæmpelsesmidler i marken. Det betyder blot endnu flere timer i marken, men det er på den lange bane det ekstra arbejde værd. Al elektricitet der bruges på vingården kommer udelukkende fra solceller.

I dag råder Adriano-familien over 22 hektarer beplantet primært med Nebbiolo,

kongedruen i Piemonte

Vin

Produktion:

Denne Barbarera er produceret på 100% barbera der vokser 300 meter over havets overflade

Vinstokkene gror på de øst-vestvendte bjergskråninger i San Rocco Seno d’Elvio og er dermed maksimalt eksponeret for solens varme. Vinmarkerne er gennemsnitligt over 30 år gamle.

Druerne er høstet midt i september, og bliver druerne sorteret for at sikre at kun de allerbedste druer bliver anvendt i vinproduktionen.  Druerne moser blidt for at de kan afgive deres safter, og mosten gærer i ståltanke ved ca. 28°. Efter nogle dage sies sten og drueskallerne fra, efter at de tilført vinen en tilpas mængde fare og tanniner. Herefter overføres vinen til slaviske egefade som gennemsnitligt kan rumme 30 – 50 hektoliter. Vinen lagrer, stabiliseres og filtreres inden tapning.

Farven er flot, klar spillevende med sin granatrøde farve, en farve som bliver mere markeret jo længer tid vinen får lov til at ligge. Duften er fænomenal og delikat. Den er drevet af aromaer såsom brombær, marmelade og velkrydrede noter.

Vinen er fyldig og elegant med en flot balance, et højt syreindhold og gode tanniner, der giver vinen en masse struktur og power der varer længe.

Server gerne denne vin ved 16-18°C og den er rigtig god til pastaretter, men fungerer bestem også til rødt kød eller modne oste. Man kan med fordel åbne flasken et par timer før servering og ilte den, så den åbner op for bouqueten.