#22694

Gianni Gagliardo – Barolo Castelletto

Vinårets 2013 Castelletto-druer nåede et helt usædvanligt modningsneveau – dog uden at dette på nogen måde har forhindret vine i at udfolde sin klassiske friske og mentolnote. Her er tale om en moderne vin med en buket af røde, modne frugter, blomstrede blomster, hø, chokolade og karamel. En skøn og fyldig vin med bløde tanniner. Det bliver ikke meget bedre

#22694

OMRÅDE

Piemonte

LAND

Italien

ALKOHOL

14,5%

VOLUMEN

750 mL

Vinhuset

Baggrund:

Giannis historie begynder i 1970’erne da han gifter sig med datteren af Paolo Colla, en 4. generations vinproducent bosat i Piedmonte-området som havde en særlig forkærlighed for Barolo-vinene. Gianni kom fra en afholdsfamilie i den lille landsby Monticello d’Alba, men begyndte dag for dag at lære mere om vin.

I 1986 tog firmaet en stor drejning, for Gianni havde nu overtaget Paolo Collas vinproduktion og var nu blevet solo leder af vinhuset. Han besluttede at ændre navnet fra Paolo Colla til Gianni Gagliardo, og dermed ændrede han også vinstilen. Han begyndte med at udskifte de gamle fade i kælderen med nye mindre franske fade og lidt efter lidt fulgte fornyelsen af produktionen også. I dag er hans 2 ældste sønner gået ind i firmaet, Stefano i produktionen og Alberto i vinmarkerne. Gianni Gagliardo råder over 30 hektar jord og producerer hvert år 300.000 fl. vin. 30% bliver solgt i Italien og de resterende 70% eksporteres til over 25 forskellige lande. Familien har efterhånden dyrket vin i seks generationer, og de blev i 2010 nomineret ved ”Oscar del Vino” til den prestigefyldte titel ”Bedste Vinhus”.

Det har altid været en naturlig del af vindyrkningen hos Gagliardo, at man passer på og arbejder med naturen helst uden brug af kemikalier i marken og uden tilsætningsstoffer i vinen. Det har udmøntet sig i en godkendelse fra de italienske myndigheder, så Gianni Gagliardo fra 2016 stolt kalde sig økologisk vinproducent.

Familien har efterhånden dyrket vin i seks generationer, og de blev i 2010 nomineret ved ”Oscar del Vino” til den prestigefyldte titel

”Bedste Vinhus”.

Vin

Produktion:

I 2013 begyndte høsten ca. 15 dage senere i modsætning til de sidste 10 år, og årets høst sluttede primo november. Ydermere har det milde klima i september og oktober gjorde druerne helt modne, og gav tid til at vinmageren kunne udvælge de helt rette druer med stor omhu.
Disse to aspekter har bidraget stærkt til, at årgang 2013 er en meget interessant og kompleks vin.

Druerne til denne Barolo kommer fra landsbyen Monforte d’Alba, hvor de er plukket med håndkraft fra vinmarken Castelletto. Barolo laves altid på Nebbiolo-druen. Den blomstrer tidligt, men er faktisk den druesort i Piemonte, der modnes senest. Derfor høster man ofte først Nebbiolo i midten/slutningen af oktober. For nogle producenter kan der gå konkurrence i at se, om man kan vente med høsten indtil november, da det menes, at det først er på det tidspunkt, at druerne er fuldmodne. For at hjælpe druen lidt på vej, sørger de fleste vinbønder for at plante Nebbiolo på de marker, hvor der er fuld soleksponering og helst meget lidt vind.

Efter håndplukning og sortering af druerne ligger druerne til udblødning i 12 dage. Der bliver ikke tilsat gær, og der bliver ikke varmet op for tanken for at fremprovokere gæringsprocessen. Vinen gennemgår hermed en vildgæring, hvilket betyder, at vinen får lov til at gære uden vinmagerens/ønologens indblanding. Efter endt gæring bliver vinen overført til træfade for at gennemgå den malolaktiske gæring, der normalt tager ca. 10 dage. Indtil sommeren bliver mosten omrørt (battonage) én gang om ugen, og herefter lagrer vinen på store fade i 36 mdr. før den kommer på flaske og frigives til markedet.

Vinårets 2013 Castelletto-druer nåede et helt usædvanligt modningsneveau – dog uden at dette på nogen måde har forhindret vine i at udfolde sin klassiske friske og mentolnoter. Her er tale om en moderne vin med en buket af røde, modne frugter, blomstrede blomster, hø, chokolade og karamel. En skøn og fyldig vin med bløde harmoniske tanniner. Det bliver ikke meget bedre

Gianni Gagliardo sætter en ære i at frigive ”drikkemodne” vine. Det vil sige, at denne Barolo er klar til at nydes nu, men den kan også tåle yderligere lagring i et mørkt, køligt og tørt sted.

Vinen anbefales serveret ved 18 – 20°C. For dem, der foretrækker en ”varm” vin frem for en kølig vin, kan denne Barolo også sagtens bære at blive nydt ved stuetemperatur ca. 22°C. Alt efter smag, kan vinen med fordel dekanteres før den serveres for at blødgøre tanninerne.

Vinen vil være ideel til et par røde bøffer, fasan, and eller vildt.