#22691

Gianni Gagliardo – Barolo – DOCG

Farven på denne Barolo er granatrød med orange nuancer i kanten. Duften er intens og kompleks med aromaer af modne kirsebær og undertoner af violer og rosenblade. Klassisk Barolo med en kraftig og frugtig smag; saftige kirsebær, violer og nelliker. Den er skøn tør og meget dynamisk i udtrykket.

#22691

OMRÅDE

Piemonte

LAND

Italien

ALKOHOL

14,5%

VOLUMEN

750 mL

Vinhuset

Baggrund:

Giannis historie begynder i 1970’erne da han gifter sig med datteren af Paolo Colla, en 4. generations vinproducent bosat i Piedmonte-området som havde en særlig forkærlighed for Barolo-vinene. Gianni kom fra en afholdsfamilie i den lille landsby Monticello d’Alba, men begyndte dag for dag at lære mere om vin.

I 1986 tog firmaet en stor drejning, for Gianni havde nu overtaget Paolo Collas vinproduktion og var nu blevet solo leder af vinhuset. Han besluttede at ændre navnet fra Paolo Colla til Gianni Gagliardo, og dermed ændrede han også vinstilen. Han begyndte med at udskifte de gamle fade i kælderen med nye mindre franske fade og lidt efter lidt fulgte fornyelsen af produktionen også. I dag er hans 2 ældste sønner gået ind i firmaet, Stefano i produktionen og Alberto i vinmarkerne. Gianni Gagliardo råder over 30 hektar jord og producerer hvert år 300.000 fl. vin. 30% bliver solgt i Italien og de resterende 70% eksporteres til over 25 forskellige lande. Familien har efterhånden dyrket vin i seks generationer, og de blev i 2010 nomineret ved ”Oscar del Vino” til den prestigefyldte titel ”Bedste Vinhus”.

Vejrforhold / Klima 2011:

Ved områder som dette, har vejrforholdene en stor betydning for vinens årgang. Året 2011 var på nogle måder et usædvanligt år, hvor høsten startede meget tidligere end normalt, men hvor udbyttet i sidste ende var lavere end normalt. Vinteren var forholdsvis ”normal” både hvad angår temperatur- og nedbørsforhold. Sidstnævnte intensiveredes i marts og supplerede dermed jordbunden med fornuftige mængder vand allerede fra starten af sæsonen. April bød på høje temperaturer og nåede op på 20°C med en gennemsnitstemperatur på 16°C i forhold til 13°C året før. Dette bragte væksten fremad og resulterede i, at den vegetative udvikling fandt sted to uger tidligere end normalt. Omkring ultimo juni og primo juli var gennemsnitstemperaturerne ikke specielt høje (22°C) men det sinkede ikke vinstokkenes fysiologiske udvikling. Generelt oplevede man højere temperaturudsving end normalt, men det var ikke umiddelbart den største udfordring man stod overfor. August var præget af høje temperaturer (over 30°C), men takket være jordens vandreserver fra foråret og regn tidligt på sommeren, havde det ingen konsekvenser for vinstokkens fysiologiske udvikling. Dog betød det, at druernes modning blev ujævn. Det satte vinmagerens færdigheder på prøve, for druerne måtte høstes af flere omgange, og tidspunktet for hvornår druerne skulle høstes var kritisk da de ikke måtte høstes for tidligt eller for sent. Derfor blev udbyttet i sidste ende lavere end man havde håbet. På trods af det, var 2011 et rigtig godt høstår, som opretholdte standarden på vinens kvalitet. Vinstokkene og druerne var sunde og behøvede ikke nogen særlig indgriben i produktionen – andet end i marken.

Familien har efterhånden dyrket vin i seks generationer, og de blev i 2010 nomineret ved ”Oscar del Vino” til den prestigefyldte titel

”Bedste Vinhus”.

Vin

Produktion:

Druerne til denne Barolo kommer primært fra vinmarker i La Morra med tilsætning af druer fra Monforte, Barolo og Serralunga. Barolo laves udelukkende på den lokale Nebbiolo drue. En drue, som står bag nogle af verdens mest intense og længelevende rødvine. Den blomstrer tidligt, men er faktisk den druesort i Piemonte, der modnes senest. Derfor høster man ofte først Nebbiolo i midten/slutningen af oktober. Druen er navngivet efter nebbia, som betyder ”tåge”, der henviser til de tætte oktobertåger, der gør markarbejderne forkølede under høsten. For at hjælpe druen lidt på vej, sørger de fleste vinbønder for at plante Nebbiolo på de marker, hvor der er fuld soleksponering og helst meget lidt vind.

Hvert enkelt plot bliver plukket, når druerne er perfekt modne. Efter håndplukning og sortering af druerne ligger druerne til udblødning (maceration) i 7 – 12 dage. Der bliver ikke tilsat gær og ikke varmet op for tanken for at fremskynde gæringsprocessen. Vinen gennemgår hermed en vildgæring, hvilket betyder, at vinen får lov til at gære uden vinmagerens/ønologens indblanding, hvorved man opnår en så naturlig vin som muligt, der afspejler stedets terroir. Efter endt gæring bliver vinen overført til egetræsfade for at gennemgå den malolaktiske gæring, hvor den skarpe æblesyre omdannes til den blidere mælkesyre. Denne proces tager normalt små 10 dage. Indtil foråret bliver mosten omrørt (battonage) én gang om ugen. Inden udgangen af foråret bliver vinene fra de forskellige ”lots”, dvs. vinmarker, blandet til den færdige vin. Vinen får nu lov at lagre i 3 år på barriques, små 225 liters egetræsfade, før den kommer på flaske og lagrer endnu et år.

Årgang 2014 har overrasket meget positivt og er endt virkelig heldigt ud til trods for en svær regnfyldt sæson. Vinen er veltrimmet og meget elegant i sit udtryk. Her kommer den dygtige vinbonde virkelig til sin ret med sin viden om det helt rigtige høsttidspunkt, vindyrkning og vinprocessen.

Farven på denne Barolo er granatrød med orange nuancer i kanten. Duften er intens og kompleks med aromaer af modne kirsebær og undertoner af violer og rosenblade. Klassisk Barolo med en kraftig og frugtig smag; saftige kirsebær, violer og nelliker. Den er skøn tør og meget dynamisk i udtrykket. Eftersmagen er lang og selv når glasset er tomt, hænger aromaerne ved.

Vinen er et godt match til et par røde bøffer el. andet oksekød, lam og vildt.

Servér vinen ved 18-20 °C. Vinen kan med fordel dekanteres før den serveres.
En vin med et stort lagringspotentiale, som med fordel kan henlægges 3-5 år.