Adriano-familien råder over 30 hektar beplantet primært med Nebbiolo, kongedruen i Piemonte. Produktionen strækker sig også over Barbaresco, Barbera, Dolcetto, Freisa, Sauvignon og Moscato. Yderligere 10 hektar er udlagt til dyrkning af hasselnødder og 10 hektar til enge, landbrug og skov. Og det er lige her i skovene omkring Alba, at den man finder den berømte hvide trøffel. En delikatesse af en anden verden og til en pris af kr. 20.000 – 30.000 pr. kilo! Sæsonen løber over okt./nov./dec., hvor specialopdrættede hunde snuser sig frem til det hvide guld.
Det ligger familien Adriano meget på sinde, at den fantastiske natur i regionen også i fremtiden vil være lige så smuk og bjergtagende. Med stor fokus på bæredygtighed bruger de kun et minimum af bekæmpelsesmidler i marken. Det betyder blot endnu flere timer i marken, men det er på den lange bane det ekstra arbejde værd. Al elektricitet der bruges på vingården kommer udelukkende fra solceller.
”Basaricò” kan oversættes til ”basilikum” fra den lokale dialekt, vinene bærer dette navn ad den har små duft antydninger i næsen af basilikum.
Vinen produceres udelukkende på druen Sauvignon Blanc som vokser på de bløde bakker omkring byen Alba. Markerne ligger 250 meter over havets overflade, i en jord der primært består af mergel, ler og kalk, her er vinstokkene gennemsnitligt 15 år gamle. Druerne trives optimalt her hvor der soltimer, og hvor der ikke er stegende hedt. Når de er klar til høst foregår det ved manuelt arbejde, og alle druerne plukkes ved håndkraft. Efter en omhyggelig sortering presses druerne forsigtigt og vinen gæres langsomt ved 15-16 C° i temperaturstyrede, rustfrie ståltanke for at opnå den helt rigtig frugtfornemmelse.
Basaricò har en fin strågul farve og med et lille grønt strejf.
Duften er svagt parfumeret og er kompleks og indbydende med sin delikate aroma af forførende eksotiske frugter. Smagen skuffer ej heller, og er med sin behagelige syre et fint og vedvarende bekendtskab.
Vinen er som skabt til fisk, pasta, supper eller blot som aperitif.
Tag flasken ud af køleskabet 10 min. før brug, så viser den bedst sine kvaliteter.