#1195

Cristo di Campobello – Bianco

En dejlig blød, frisk og frugtagtig siciliansk hvidvin med noter af gule blomster, citrusfrugter, hvid melon, æble, søde krydderier og middelhavsurter.

#1195

OMRÅDE

Sicilien

LAND

Italien

ALKOHOL

12,5%

VOLUMEN

750 mL

Vinhuset

Baggrund:

Bonetta-familien ejer dette lille vinhus på Sicilien, som er et forholdsvist nyt vinhus, der blev grundlagt tilbage i år 2000. Baglio del Cristo di Campobella ejer 30 hektar vinmarker. Vinhuset producerer eksklusive vine i et område, hvor kvantitet i mange år var vigtigere end kvalitet.

Selv om Sicilien er en af Italiens største vinregioner, så er under 20 % af vinene DOC-klassificerede. Samtidig er Sicilien den region i Italien, hvor der konsumeres mindst vin per indbygger. I mange år har det meste af drueproduktionen været spisedruer eller også er druerne blevet brugt til basisvin i forskellige Vermouths og dessertvine. De fleste kender ”Marsala”, en hedvin, der bruges som aperitif eller til madlavning. Netop de fantastiske råvarer er et af Siciliens kendetegn. Herfra kommer nogle af de bedste grøntsager, oste og ikke mindst ”alt godt fra havet”.

Men nye vinde blæser over Sicilien, hvor mange producenter i de sidste 10 -15 år er begyndt at sadle om til produktion af kvalitetsvine. Heriblandt Baglio del Cristo di Campobello, som er beliggende tæt på havet i byen Campobello di Licata, kun 10 km fra den sicilianske sydkyst. Betingelserne for produktion af kvalitetsvine er bestemt til stede her, og der kan dyrkes vin på de mange solrige bjergsider i helt op til 500 – 1000 m. højde. Jorden er her mager, stenet, rig på mineraler og kalkrig, som er perfekt til vindyrkning.

Området omkring regionens største by, Agrigento, er kendt for sine utrolige velbevarede ruiner af templer og teatre fra antikken. Grækerne herskede i mere end 500 år (734 f. kr. til 212 f. kr.) på Sicilien. Området er også bedre kendt som ”Valley of the Temples”.

Bonetta-familien ejer dette lille vinhus på Sicilien, som er et forholdsvist nyt vinhus, der blev

grundlagt tilbage i år 2000

Vin

Produktion:

Hvidvinen er fremstillet på den internationale druesort Chardonnay og de tre lokale sicilianske druesorter Grillo, Inzolia og Catarratto.

Druerne er dyrket på vinstokke i op til 260 meters højde på en kalkholdig jordbund. Høstningen foregår ved håndkraft. Gæringsprocessen finder sted ved 8-10 ºC. Efter endt gæring ligger vinen i 3 måneder på temperaturkontrollerede ståltanke. Til sidst tappes vinen på flaske, hvor den ligger i 2 måneder før frigivelse.

Vinen fremstår flot halmgul i glasset med duft af gule blomster, hvid melon, æble og lys honning. I munden føles vinen dejlig blød, frisk og frugtagtig med en god syre samt noter af citrusfrugter. En flot afbalanceret hvidvin, som munder ud i en eftersmag af søde krydderier og middelhavsurter.

Hvidvinen er et godt match til risotto, fisk og skaldyr.

Servér vinen afkølet ved 8-10 ºC.