#1579

Burch Family Wines – MadFish Sauvignon Blanc – Semillon

Dejlig frisk, ren og frugtig hvidvin fra MadFish-serien, som lægger vægt på nydelse og enkelthed med noter af æble, pære, passionsfrugt, lime, citrus og jasminblomster. Den er ideel til de sande livsnydere, der sætter pris på et godt og gennemført glas vin i det gode selskab.

 

#1579

DRUE

66,6% Sauvignon Blanc
32,4% Semmillon
1% Chardonnay

OMRÅDE

South West

ÅRGANG

2017

LAND

Australien

ALKOHOL

13,0%

VOLUMEN

750 mL

Vinhuset

Baggrund:

Burch Family Wines er Vestaustraliens største familieejede og familiedrevne vingård. De er kendte over hele verden for deres elegante og afbalancerede ”terroir” vine, der afspejler Australiens unikke vinområder. Burch Family Wines har to etablerede vingårde i det vestlige Australien, hhv. Margaret River og dernæst Denmark, som ligger inden for appellationen ”Great Southern”.

Burch Family Wines er en del af sammenslutningen Australia’s First Families of Wine (Australiens første vinfamilier). Sammenslutningen blev etableret i år 2009 af 12 af Australiens førende vinproducerende familier, der tilsammen repræsenterer 16 forskellige vinregioner og i alt 48 familiegenerationer, som tilsammen har 1200 års erfaring. Initiativet har til formål at profilere australsk vin til resten af verden ved at fremhæve Australiens høje kvalitet og mangfoldighed. Vinmarkerne strækker sig over 5.000 hektar.

Margaret River er en af de store appellationer, der ligger i det vestlige Australien, hvor det anses som det bedste. Vindistriktet ligger på en halvø, omgivet af vand i nord, syd og vest. Området er karakteriseret ved et køligt middelhavsklima, som på mange måder minder om Bordeaux. Margaret-floden løber tværs gennem distriktet, hvor den er med til at køle området ned samt levere vand til vinstokkene. Distriktet er præget af ganske høje dagstemperaturer og mere kølige nætter. Vinene er generelt super elegante med masser af frugt og struktur. De fleste vine er drikkemodne ved frigivelse.

Great Southern ligger i det vestlige Australien syd for Margaret River og tæller for hele Australiens største vinregion. Great Southern er opdelt i fem geografisk indikerede vinkommuner, heriblandt Denmark. Denmark er kendt for at producere terroir vine af høj kvalitet. Området er Vestaustraliens køligste og minder klimamæssigt meget om Margaret River.

Burch Family Wines er Vestaustraliens største familieejede og familiedrevne

vingård.

Burch Family Wines er en del af sammenslutningen Australia’s First Families of Wine (Australiens første vinfamilier). Sammenslutningen blev etableret i år 2009 af 12 af Australiens førende vinproducerende familier.

Vinhuset

Produktion:

MadFish serien er en række vine, som lægger vægt på nydelse og enkelthed. De er produceret til de sande livsnydere, der sætter pris på et godt og gennemført glas vin i det gode selskab. Vinene er produceret i en moderne stilart med druer plukket fra områder med et køligt klima, som giver masser af ren og frisk frugt med en god syre. Denne stil er lige i Vestaustraliens ånd. Det er vine som er simple og ligetil, der går rent ind hos livsnyderne.

Navnet MadFish stammer fra en lokal badeby, som hedder Madfish Bay. Her kan man ofte se hoppende fisk i vandet i desperate forsøg på at undgå de mange sultne delfiner på rov.

Denne hvidvin er produceret på 67 % Sauvignon Blanc og 33 % Sémillon.
Engang var Sauvignon Blanc synonymt med Loire og Bordeaux i Frankrig, men i dag tænker de fleste nok snarere på New Zealands Marlborough-distrikt, når de hører druens navn. Sauvignon-Blanc-druen giver ganske lette vine med markant syre og frugt.
Det er sjældent, at man støder på tørre vine, som udelukkende laves på Sémillon. Druesorten giver vine med god fylde og som regel et pænt syreniveau, men aromatisk set kan den være lidt for dæmpet til at stå på egne ben. I Australien har man tradition for at blande Sémillon med Sauvignon Blanc og resultaterne er fremragende.

Druerne er høstet fra vinmarker beliggende i Great Southern og Margaret River i det sydvestlige Australien. Her har man udvalgt særligt gode steder i vinmarkerne og brugt netop disse druer til produktionen af MadFish. Selve høsten foregår om natten, mens temperaturerne er lavest. Den efterfølgende produktion bliver sat i gang ligeså snart druerne er ankommet til vingården, hvor druerne øjeblikkeligt knuses og presses. Gæringsprocessen forløber køligt, hvorved man sikrer, at vinene er rige på aromastoffer samt den rene og friske frugt. En lille brøkdel af vinen bliver endvidere hældt på gamle egetræsfade for at gære. Disse fade giver ikke et klassisk fadpræg, men bidrager med rigdom og en god tekstur til den endelige vin.

I glasset er farven flot klar og lys med gullige reflekser, som ledsages af en aromatisk duft af friske frugter som guava, pære og citronskræl samt hints af jasminblomster. Det er en dejlig tør, sprød og saftig hvidvin med en levende struktur samt masser af frugtsmag og en god syre. I smagen fornemmes noter af æble, pære og passionsfrugt samt subtile noter af lime og citrus, som munder ud i en lang, forfriskende eftersmag. Sauvignon Blanc og Sémillon supplerer hinanden rigtig godt, hvor Sauvignon Blanc tilfører grønne frugt-karakterer og volumen, mens Sémillon giver en strukturel tæthed og subtile urtetoner.

Velegnet som aperitif eller til lette forretter, evt. med kold torsk, asparges eller til salater med kylling og ost.

Servér vinen afkølet ved 10-12 °C.

#1579