#528

Adriano Marco e Vittorio – Moscato d’Asti

Meget duftende og aromatisk næse, hvor det simpelthen vælter op af glasset med vidunderlig duft af hvide blomster, lime, akacie, abrikos og salvie. Indbydende og delikat sødme i smagen, der slutter fint af med citrustoner i eftersmagen.

 

#528

OMRÅDE

Piemonte

LAND

Italien

ALKOHOL

5%

VOLUMEN

750 mL

Vinhuset

Baggrund:

Midt i hjertet af Langhe i det underskønne Alba ligger dette familiefirma, der i generationer har dyrket vin fra egne marker.

I starten af 1900-tallet begyndte ”Bedstefar Giuseppe” at plante vinstokke på sine egne marker. Senere købte han sammen med sønnen, Aldo, en lille vingård, hvor de også kunne ny plante vinstokke. Endnu et skridt fremad skete, da børnebørnene Marco og Vittorio kom til. De besluttede selv at tappe og sælge vinene som egne gårdvine. I dag råder Adriano-familien over 22 hektar beplantet primært med Nebbiolo, kongedruen i Piemonte. Stort set alle familiemedlemmer deltager i arbejdet på vingården på et eller andet tidspunkt af året.

Produktionen strækker sig over Barbaresco, Barbera, Dolcetto, Freisa, Sauvignon og Moscato. Yderligere 8 hektar er udlagt til dyrkning af hasselnødder og 10 hektar til enge, landbrug og skov. Og det er lige her i skovene omkring Alba, at den man finder den berømte hvide trøffel. En delikatesse af en anden verden og til en pris af kr. 20.000 – 30.000 pr. kilo! Sæsonen løber over okt./nov./dec., hvor specialopdrættede hunde snuser sig frem til det hvide guld.

Det ligger familien Adriano meget på sinde, at den fantastiske natur i regionen også i fremtiden vil være lige så smuk og bjergtagende. Med stor fokus på bæredygtighed bruger de kun et minimum af bekæmpelsesmidler i marken. Det betyder blot endnu flere timer i marken, men det er på den lange bane det ekstra arbejde værd. Al elektricitet der bruges på vingården kommer udelukkende fra solceller.

I dag råder Adriano-familien over 22 hektarer beplantet primært med Nebbiolo,

kongedruen i Piemonte

Vin

Produktion:

Vinen får kun ganske få måneders ophold i tankene før aftapning, da Moscato d’Asti skal være frisk og liflig. Vinen er det, som italienerne kalder ”frizzante”, hvilket vil sige svag mousserende/perlende. Desuden er alkoholprocenten kun på små 5 %, hvilket fremmer indtagelsen!

Meget duftende og aromatisk næse, hvor det simpelthen vælter op af glasset med vidunderlig duft af hvide blomster, lime, akacie, abrikos og salvie.

Indbydende og delikat sødme i smagen, der slutter fint af med citrustoner i eftersmagen.

Men pas på, denne vin er stærkt vanedannende!

Helt perfekt til de varme dage på terrassen, som velkomst eller til jordbærerne.