#2646

Secondo Marco – Valpolicella Classico

Ung, frisk og helt klassisk Valpolicella Classico. Farven er flot rubinrød. Bouqueten er frisk og frugtig med noter af kirsebær og sort kirsebær. Smagen er blød og fløjlsagtig.

#2646

OMRÅDE

Veneto

LAND

Italien

ALKOHOL

13%

VOLUMEN

750 mL

Vinhuset

Baggrund:

Secondo Marco er et nyt vinhus fra en gammel vinfamilie. Vinhuset er beliggende i Valpolicella, ”dalen med de mange vinkældre”, nærmere bestemt fra den lille kommune, Fumane, som ligger i Valpolicella Classico, som angiver området, hvor de oprindelige Valpolicella vine blev produceret. Et område som borger for kvalitet.

Familien Speri har dyrket vin siden 1800-tallet, men i 2007 startede Marco Speri så sin egen produktion op. Årgang var 2007, hvor både egnens og familiens druer indgik i produktionen. Årgang 2008 var første årgang, hvor der udelukkende indgik egne druer. Marco ønsker at eksperimentere med druesorterne, bl.a. er han meget begejstret for ”Corvinone”, der giver lidt kraftigere, mørkere og strammere vine end den mere kendte drue Corvina. Vinhuset producerer bevidst ikke store mængder vin, men fokuserer på kvalitet og på at fremhæve egnens terroir i vinene.

Secondo Marco producerer bevidst knap så søde vine, men derimod vine med et friskt pift, hvilket er meget befriende med tanke på nogle af de meget søde Ripasso og Amaroner, der ellers produceres.

Secondo Marco er et nyt vinhus fra en gammel vinfamilie.

Vinhuset er beliggende i Valpolicella

Vin

Produktion:

Vinen er produceret på 70 % Corvina, 15 % Corvinone, 10 % Rondinella, og 5% af andre sorter. Alle druerne er høstet med håndkraft og herefter er vinklaserne blevet nøje selekteret i hånden.

Vinmosten har først gæret 2 uger sammen med skindene, hvorefter den har ligget 6 måneder på betontanke. Efterfølgende har den modnet yderligere 6 måneder på store træfade (5000 ltr. fade), inden den til slut har lagret 2 måneder på flaske, hvorefter vinen er klar til at blive sendt ud på markedet.

Ung, frisk og helt klassisk Valpolicella Classico. Farven er flot rubinrød. Bouqueten er frisk og frugtig med noter af kirsebær og sort kirsebær.
Smagen er blød og fløjlsagtig.

Vinen er et godt match til lysere kødretter af kalv, kylling el. gris samt pastaretter med kød, svampe etc.

Server vinen lige omkring de 16°C.