• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

Johanneshof Reinisch - Eiswein Zierfandler

Food Match

Johanneshof Reinisch - Eiswein Zierfandler


Weingut Johanneshof Reinisch er beliggende i Niederösterreich 30 km syd for Wien midt i vinmarkerne i distriktet Thermalregion. Denne region har fået navnet efter de varme kilder, og her ligger også to kendte kurbyer nemlig Baden bei Wien og Bad Vöslau. Her falder der ikke normalt ikke store mængder sne, så det er ikke her, skiferien skal bookes!

Firmaet så dagens lys i 1923 og langsomt er de vokset og producerer nu vine fra ca. 40 prima hektarer omkring dalen i Tattendorf og bakkerne omkring Gumpoldkirchner. Ca. 65 % af arealerne er beplantet med røde sorter (St. Laurent, Pinot Noir, Zweigelt, Merlot o.a.). De resterende 35% er beplantet med Chardonnay, Rotgipfler, Zierfandler, Sauvignon Blanc, Riesling o.a.). Det som kendetegner Johanneshof Reinisch er netop den store focus på de lokale sorter, Rotgipfler og Zierfandler, der stort set kun bruges i Thermenregion. Thermenregion har klimatisk meget gunstige vækst-betingelser til både hvid- og rødvine. En vulkansk snitlinie leder gennem dette område. Mildt klima og tung, stenet kalkjord kendetegner ”Südbahn”, hvor kraftfulde hvide vine og tætte røde vine vokser.

Egentlig har Johanneshof R. dyrket økologiske druer siden 2004, men det var først med vinene fra 2013-årgangen, at huset blev certificeret og fik sit officielle ”bio-stempel”.

Johann Reinisch opholdt sig under sin uddannelse i Californien, hvilket har været en tydelig inspirationskilde ved byggeriet af vinhuset samt indretning af kælderen, hvor der er mere end 500 træfade. En tysk vinjournalist har skrevet følgende, der er fin og rammende beskrivelse af det flotte vinhus: ” Vingården er en blanding mellem californisk vingårdarkitektur og en spansk hacienda”.

I dag er det fjerde generation med de tre brødre, Hannes, Michael og Christian, leder og producerer vinene i firmaet. De overtog styringen, da faderen tilbage i 2009 døde i en traktorulykke på de stejle bakker i Gumpoldkirchner. De tre brødre gør et stort arbejde for at videreføre faderens arv, som en af Østrigs store vin-pionerer.

Trods den omfattende modernisering har Johanneshof Reinisch bevaret sin tradition med ”Heuriger”. Dette er udtrykket/navnet på de restauranter, som ligger i vinhusene, og hvor der kun serveres egne vine. Man kan sammenligne disse steder med ”Tavernaer”, hvor der lægges stor vægt på hygge (gemütlichkeit) og Traditionen stammer helt tilbage fra 1784 og hos de forskellige vinhuse. De fleste steder med begrænsede åbningsdage og måneder. Her kan man nyde vinhusets fremragende vine sammen med god mad. Det kræver en særlig tilladelse af åbne en Heuriger-restaurant. Traditionelt er den eneste musik, der må spilles på disse steder en form for spillemandsmusik, hvor guitarist og sanger går fra bord til bord i håb om drikkepenge.

Zierfandler er en vinverdenens sjældnere druesorter. Der er kun små 110 hektarer med Zierfandler i verden, heraf er de 85 hektarer plantet i Thermenregion! Det er blot ca. 0,5% af hele Østrigs samlede vinareal! Normalt bliver den blandet med Rotgipfler (som også er en druesort, der primært ses i Thermenregion), men der kommer i disse år flere og flere enkeltdruevine på de to sorter.

Alderen på Johanneshofs Zierfandler-stokke er ca. 25-35 år.

Druerne blev høstet d. 4. december ved - 9°C. De frosne druer blev forsigtigt presset og derefter gæret i rustfri ståltanke. Det blev efterfulgt af 4 mdr. lagring, hvor vinen lå på skallerne (bærmen) før let filtrering og aftapning.

Nærmest skinnende guld-farve i glasset. Intens duft af tropisk frugt, honning, kandiseret appelsinskal og tørrede frugter. For hver mundfuld dukker nye flotte nuancer frem i duft og smag. Overdådigt og elegant!

Det er ikke altid vi har denne skønne vin på lager. Produktionen er meget lille, så ofte må vinhuset melde ”alt udsolgt”. Server vinen kold til frugtdesserter, kager, sorbet eller milde oste.


DrueLandAlkoholRegionIndholdVarenr
Zierfandler Østrig 9,5% Thermal Region 38 cl. / 6 stks. krt. #512