• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

Casarena

Food Match

Casarena "505" Chardonnay


Et brændende ønske om at blive vinbønder fik ægteparret Peter og Karen Dartley til at rejse over 3 kontinenter for at finde det perfekte sted til at producere vine. De kom til Mendoza i Argentina i begyndelsen af 2006 og vidste med det samme, at de ikke behøvede at søge længere; de var kommet til det rette sted. Et gammelt vineri fra 1937 i byen Perdriel (kun små 20 min. fra Mendoza) er blevet fuldstændig gennemrenoveret og udstyret med top moderne vinifikationsudstyr. Vinhuset er malet i en smuk gylden sandfarve, deraf navnet CASARENA, der på spanske betyder ”huset af sand”.

Ud over at købe 80 hektarer beplantet med 80 år gamle stokke af Cabernet Sauvignon, anlagde man yderligere 240 hektarer nye marker under skarp overvågning af selveste Michel Rolland. Disse nye marker var oprindeligt dækket af masser af sten, så da Casarena påbegyndte arbejdet med at fjerne sten og gøre klar til beplantning, stoppede flere folk fra de lokale vinhuse op og morede sig kosteligt over det pukkelarbejde, man havde rodet sig ud i. Men den der ler sidst, ler som sagt bedst og i dag er netop disse producenter ærgerlige over, at de ikke så områdets enorme potentiale. Alle vil nu gerne opkøbe land her, da hektar-priserne i netop dette område er steget voldsomt.

CASARENAS vinmarkerne er beliggende i subregionerne, Agrelo og Perdriel i det sydlige Mendoza. Netop købet af markerne med Cabernet Sauvignon var et hårdt slag mod berømte Catena Zapata, der i mange år havde fået deres allerbedste Cabernet Sauvignon-druer fra netop disse marker, der leverer topkvalitet.

Og det er her, i næsten 1000 meters højde, at Malbec-druen viser sig fra sin allerbedste side. Alle marker er dækket af net, der beskytter stok og drue mod de kraftige haglbyger, der kan forekomme 4-6 gange i løbet af året.

Kapaciteten er på 650.000 ltr. i deres store cementtanke (indbygget kølesystem) og derudover ligger 175.000 ltr. i rustfri ståltanke. Til lagringen er der bygget et temperatur- og fugtkontrolleret rum med 400 egetræsfade.

Peter og Karen hentede også et par kompetente herrer til produktionen af husets vine. De to vinmagere, Bernardo Bossi & Alejandro Sejanovich, kommer begge fra det vinhus, der for alvor satte Argentina på vin-landkortet, nemlig berømte Catena Zapata. Alejandro er meget optaget af at finde ind til ”rødderne” af Malbec. Derfor arbejdes der seriøst med udvælgelse af stiklinger fra de bedste vinstokke til udplantning og podning (Massal Selection). Denne teknik bruges på alle de forskellige parceller/marker med de ligeså forskellige Malbec-populationer. Denne teknik bruges i stedet for kloning, hvor alle stokke ender ud i ens genetisk herkomst.

Ambitionerne er høje og der bliver derfor arbejdet hårdt i både mark og i vineri for at opnå de ønskede resultater og kvaliteter. Første årgang var 2009 og her høstede huset allerede flotte anmeldelser.

Noget rigtigt skidt, kan som bekendt nogle gange føre til noget rigtigt godt. Eksemplet kan sættes på Argentina, der omkring årtusindeskiftet var i store økonomiske problemer. I 90erne afsatte vinbønderne primært deres vine i Argentina, men med krisen i slutningen af 90erne måtte de kigge mod eksportmarkederne. En devaluering af deres valuta i 2002 samt store lån fra udlandet bidrog til øget beskæftigelse og bedre konkurrenceevne. Det mærkede også vinproducenterne, der oplevede en opblomstring. De store internationale vinfirmer lagde massive investeringer i eksisterende og nye vinhuse og sendte deres dygtigste folk. Det har betydet, at Argentina i dag er verdens 5. største producent af vin. Mendozas er stadig landets førende vinregion med næsten 60 % af den samlede vinproduktion.

Bodega Casarena har i år indviet deres nye ”Visitor Center” med bl.a. en stor og flot restaurant, der bliver forpagtet af den koreansk/amerikanske sushi- og fusionskok, Chef Mun. Ægteparret Dartley mødte Chef Mun på den amerikanske ambassade i Buenos Aires og var ikke i tvivl om, at han skulle åbne sin nye restaurant på Casarena. Mun er født i Korea, men opvokset på Hawaii og L. A. Angeles, hvor han blev udlært som kok og derefter arbejdede hos de allerbedste kokke. Efter at have besøgt Argentina flere gange som turist, blev Chef Mun så grebet af den energi og kultur, der er i Argentina, at han måtte prøve sine evner af her. Chef Mun har sat helt nye standarder i Mendoza. Og dét i et kødland som Argentina, hvor man til et måltid altid beregner 500 g. kød per person!

Navnet på vinene i denne serie, ”505”, kommer fra adressen på vineriet, nemlig ”Brandsen Street nr. 505”

Druerne bliver høstet med håndkraft og forsigtigt afstilket. Vinen er gæret naturlig og foregår ved lav temperatur for at holde på de friske frugtaromaer og bevare den kølige stil i vinen. 15-20 % af vinen ligger på franske fade. Vinen får 6 mdr. fadlagring i franske fade.

Helt dugfrisk Chardonnay, som oser af lækre toner af æble, eksotisk frugt og lidt lakrids/anis-noter. Rigtig fin intensitet og saftighed. Tør og med mineralske toner, men bestem ikke snerpende! Tværtimod slutter den herligt blødt og rundt af med en lang og cremet eftersmag.

En oplagt hvidvin til på fjerkræ, svin, fisk (gerne fede og evt. grillede), skaldyr. Også helt perfekt til det stor tapas-bord med pølser, paté og oste. Servér vinen ved 10-12° C.


Ratings

2012:

  • 88 points - Stephen Tanzer´s International Wine Cellar

Drue Land Alkohol Region Indhold Varenr
Chardonnay Argentina 13,5% Mendoza 75 cl. / 12 stks. krt. #1131