• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

Clos des Nines Obladie Blanc

Food Match

Clos des Nines Obladie Blanc


Denne lille eksklusive producent er beliggende tæt på Montpellier og Middelhavet i regionen Languedoc. Ejerne Isabelle og Christian stødte tilbage i 2002 på det kun 10 hektarer store vinhus og faldt pladask for området. Det fantastiske lys, naturen og den lille gård med vinstokke og oliventræer var alt de havde drømt og ledt efter. Netop her ønsker de lave noget originalt og med stor vægt på terroir og høj kvalitet. De yngste beplantninger er små 8 år gamle og de eksisterende stokke over 80 år gamle.

Gården er opkaldt efter parrets tre døtre, ”Nines” på dialekten ”langue d’oc”.

Selv om vinhuset først så dagens lys i 2002, har det allerede opnået flotte anerkendelser for deres vine.

Denne hvidvin er produceret på druerne Grenache, Roussane, Vermentino og Viognier. Klar og lys gul i farven. Op i næsen stiger en liflig duft af vanilje, hvide blomster og diskrete ristede toner fra fadene. Fejende flot i smagen, mildt krydret og med lang frisk og mineralsk finish.

Produktionen er på kun 1800 flasker!

Prøv vinen til grillet fisk og skaldyr eller kraftig fiskesuppe. Overrask gæsterne og server vinen til milde oste!

Kold, men ikke iskold!


Drue Land Alkohol Region Indhold Varenr
Grenache, Roussane, Vermentino og Viognier. Frankrig 13,5% Coteaux du Languedo 75 cl. / 6 stks. krt. #1357