• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

L. A. Cetto Espumoso Brut

Food Match

L. A. Cetto Espumoso Brut


Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i hele 300 år mellem 1521-1821.

Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja California, i forlængelse af det amerikanske Californien. Baja California, som området retmæssigt hedder, står for ca. 80-90% af vinproduktionen i Mexico.

Her i Baja Califorinia ligger da også vinhuset L. A. Cetto, der er landets ubestridte foregangsfirma i udviklingen af mexicansk vin. Firmaet blev etableret i 1928 af den italienske immigrant, Don Angelo Cetto, der medbragte sin vinviden og kunnen fra Trentino i Italien. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

I 1951 overtog Don Luis Augustin Cetto roret (anden generation). Den helt store ændring for firmaet kom i 1960erne, hvor Don Luis Augustin Cetto for alvor revolutionerede både firmaet og Mexico som vinland. I denne periode hyrede firmaet Camillo Magoni som winemaker.

Camillo er her stadig og det var ham, der introducerede Nebbiolo-druen i Mexico. Faktisk har L. A. Cetto den største enkeltmark (132 hektarer) af Nebbiolo uden for Italiens grænser! Da Camilo ankom til L. A. Cetto i 1960erne, var der kun plantet 3 forskellige sorter. Nu har de mere end 30 sorter plantet på de mere end 1200 hektarer. Det gør firmaet til en af de største vinproducenter i landet. Sammen med Allied Domeq sidder de på 75% af den totale mexicanske vinproduktion! Sortimentet spreder sig over både hvide-, røde-, rosé-, mousserende- og dessertvine samt olivenolie og tequila.

I 1975 etablerede de et nyt vineri, der betød meget for både logistik og kvaliteten i produktionen. I 1983 sluttede tredje generation sig til firmaet i form at Luis Alberto Cetto, der stadig er frontfiguren i firmaet. En anden vigtig person for firmaets succes er eksportdirektøren, Luis Garcia, der i mere end 25 år har rejst kloden rundt for at fortælle importører og journalister om mexicansk vins fortræffeligheder. Vi har haft glæde af Luis’ evner som foredragsholder i mange år, og vi kan sige, at der findes ikke nogen bedre formidler (og charmør) af mexicansk vin end Luis. Så hold øje med, om Luis’ næste vinaften rammer en by nær dig!

Mexico er ikke en stor nation af vindrikkere. Der bliver kun drukket 1,5 ltr. vin om året (Danmark / 12 ltr. om året (2012)). Tilgengæld er Mexico verdens mest Coca Cola-drikkende nation med 225 liter pr. person om året!!! Mon den statistik hænger sammen med, at nationen samtidig er i en kedelig Top10 over de mest overvægtige folkefærd i verden? Landet har været udsat for, hvad man i disse statistikker kalder; ”Coca Colonization”.

De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige.

Denne mousserende vin er produceret på Champagne-metoden og på druerne; Chardonnay og French Colombard.

Smagen er halvtør, ren og meget delikat. Boblerne er flotte og vedvarende og den behagelige tørhed og sprøde karakter gør, at vinen er ideel til skaldyr, fisk og eller som aperitif.

Serveres ved 6-8 C


DrueLandAlkoholRegionIndholdVarenr
100% Chardonnay Mexico 12,5% Baja California 75 cl. / 6 stks. krt. #720