• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

Porto Quevedo

Food Match

Porto Quevedo "LBV 2011"


Familien Quevedo har ejet marker og vingård i generationer. I 70erne og 80erne udbyggede familien deres gård, Quinta da Alegria, og i 1991 var man klar til at lancere sig som selvstændigt mærke. Det er stadig en familieejet virksomhed og huset er beliggende i den lille by, San João da Pesqueira, midt i hjertet i denne smukke Douro-dal.

Som de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man druerne til de store afskibere. I Quevedos tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor Port (Taylor Fladgate & Yeatman), hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo. I den meget varme årgang 1975 ville Taylor i første omgang ikke købe druerne. Derfor måtte Oscar Sr., der stadig var advokat og boede i Viseu (Dão) selv i gang med produktionen. Det blev til 40 fade af port og 40 fade bordvin. Senere på året kom Taylor igen og købte den færdige port. Men arbejdet med også at selv at producere vine tændte en gnist Oscar Sr. Derfor flyttede familien fra Viseu og op til den lille landsby, San Jõao de Pesqueira, i Douro-dalen.

I 1983 købte de vingården, Quinta Vale D’Agodinho, som i dag er deres vigtigste mark. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. Det var her båden med nogle af portvinens største personligheder gennem historien, Dona Antónia Ferreira og Baron de Forrester, sank. Historien fortæller, sand eller ej, at Baron de Forrester druknede i den stærke strøm pga. af vægten fra guldmønterne i hans lommer. Dona Antónia overlevede, da hendes store kjole holdt hende flydende. (1861)

Fra 1991 begyndte Quevedo så at producere vine under eget navn. Et nyt vineri blev bygget og siden er også kældre blevet udvidet i takt med at antallet af flere erhvervede hektarer. Således høstes der nu fra mere end 100 hektarer.

Da Oscar Sr.’s datter, Claudia, blev færdig som ønolog i 1999, overtog hun straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine. Senere kom Oscar Jr. til familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil mht. marketing, rejser, besøg osv. Succesen har været overvældende, og i dag eksporterer Quevedo til hele verden.

Alle husets druer bliver plukket manuelt i små kasser og derefter bragt til kælderen. Der bliver kun plukket i de kølige morgentimer og efter afstilkning. bliver der om aftenen fodtrådt i de knæhøje granitkar (lagares). Når man har nået den ønskede sødme/tørhed, hældes der alkohol i den stadig gærende most. Det stopper gæringen og bringer alkoholprocenten op på de ønskede 18-20%. Al portvin bliver, noget forenklet, produceret på denne måde. Herefter deles de mørke typer op i Ruby, som er de mørke og kraftige typer (LBV, Crusted, Reserve, Vintage) og i Tawny, som er de fadlagrede/blendede portvine (Colheita, 10 Years, 20 Years osv.) For hvide portvine gælder det, at der både produceres tørre og søde varianter. Her kan man også finde helt op til 40 Years Old typer. En ny og populær variant er den lyserøde portvin, kaldet Pink Port (kort skindkontakt). Late Bottled Vintage, eller forkortet ”LBV” er en type, der oprindeligt blev lavet for at folk kunne få en fornemmelse af ”Vintage Port” uden at skulle betale i dyre domme for den ægte vare. En LBV ligger 4-6 år på fade inden let eller slet ingen filtrering og aftapning. På flasken skal der fremgå både høst- og aftapningsår. Quevedo LBV er kun filtreret ganske let, og ælder derfor fantastisk flot. Druesammensætningen i denne LBV er: 25% Touriga Nacional, 25% Touriga Franca, 15% Tinta Roriz, 10% Tinta Barroca, 5% Tinto Cão, 20% andre sorter. Årgang 2011 var hen over året tæt på at være perfekt. Vinteren var lang og kold med masser af regn, der gav gode vanddepoter i undergrunden. Foråret var varmt og starten på sommeren var ikke stegende hed. Først i august kom den tungere varme. I løbet af måneden, og i de første dage af september, kom der heldigvis nogle befriende regnskyl. Solen kom straks tilbage og høsten kunne starte d. 5. september.

Druerne blev afstilket og undergik en langsom gæring ved 27°C inden tilsætningen af druespritten. Vinen er lagret 4 år i store 14.000 liters træfade inden aftapningen i april 2015. Vinen er kun filtreret ganske let.

Produktionen af LBV 2011 var på kun ca. 20.000 flasker.

Mørk, nærmest kulsort i farven. Koncentreret duft af eukalyptus, mørke frugter, bl.a. blåbær og kirsebær. Man fornemmer en anelse anis, mint og fadnoter fra lagringen. Efter nogle minutter i glasset dukker der en delikat duft af viol også frem. Der er virkelig ”kul på kedlerne” i denne LBV. Den intense sødmefulde frugt pakker fint syren og alkoholen Ind. Lang eftersmag hvor der både er blåbær, chokolade, figner og peber. Fed og heftig, gør denne årgang til et rigtigt monster af en LBV! Normalt gemmer man ikke LBV for længe, men denne 2011 har så megen power, at den også kan tåle et par år i kælderen.

Fantastisk til kraftige oste, tung fed chokoladekage, nødder eller tørret frugt. Husk nu at servere vinen i almindelige vinglas, det fortjener en god portvin!


Ratings

2011:

  • 93 p. Robert Parker

  • Roy Hersh (For the love of Port) har kåret Quevedo LBV 2011 som markedets bedste LBV i årgangen.

  • The Port Forum gav LBV 2011 fine 92 p. og følgende ord med på vejen: ”This is huge LBV, perhaps Quevedos best yet”

DrueLandAlkoholRegionÅrgangIndholdVarenr
Touriga N. Tinta Cao o.a. Portgual 19,5% Douro ingen 75 cl. / 6 stks. krt. #434