• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

Altavins Domus Pensi

Food Match

Altavins Domus Pensi


Altavins er et mindre vineri i Terra Alta, et af de mere ukendte spanske vindistrikter, ca. 200 km. syd for Barcelona i det sydlige Catalonien. Lige over Terra Alta ligger de to ”trendy” områder, Montsant og Priorat. Det er et ungt vinhus startet i 2001 af Joan Bautista Arrufi og Jordi Casado. Den årlige produktionen er på blot 150.000. Det lyder i forbruger-ører måske af mange flasker, men i vinproduktionssammenhæng er det en meget lille produktion.

Som navnet antyder (Terra = land / Alta = høj), så ligger vinmarkerne i et bjergområde, med vinmarkerne beliggende på plateauer og i dale i distriktet. Jordbunden er rig på kalk og meget veldrænet. De mange soltimer og de små mængder nedbør (350-400 mm. årligt) giver gode betingelser for sunde druer. Derfor er her få problemer med svampesygdomme og det letter arbejdet for de mange vinbønder, som arbejder med bæredygtig produktion.

Området blev officielt demarkeret i 1972.

Idéen for hvad vinene skal kunne er for Joan og Jordi helt klar. De vil gerne lave vine, der kan dække hele smagspaletten og samtidig kun vine af høj kvalitet. Derfor sættes der høje krav til de vinbønder, som leverer druer til firmaet. Året rundt udføres der streng kontrol af vinmarkerne. Markens og druernes sundhedstilstand skal være i top og det handler om kvaliteten og ikke kvantiteten af druer. Der bliver også kun plukket per håndkraft i små 20 kg. kasser, så druerne er i optimal stand, når de ankommer til vineriet. Der bliver kun brugt druer fra marker med alder og høj kvalitet. De hvide druer er Garnacha Blanco (Grenache Blanc), Chardonnay og Sauvignon Blanc, alle fra stokke over 45 år gamle. Til produktionen af de røde vine bruges primært Garnacha (Grenache) sammen med sorterne Cariñena (Carignan), Syrah og Merlot, alle fra mere end 60 år gamle stokke.

Domus Pensi er produceret på 45% Cabernet Sauvignon, 30% Garnacha (Grenache), 15% Syrah og 15% Merlot.

Druerne kommer fra mere end 30 år gamle vinmarker, der kun giver ca. 1,05 kilo druer pr. vinstok. Disse bliver plukket med håndkraft i små 20 kg. kasser og nøje selekteret i både mark og vinhus. Inden gæringen udblødes (maceration) druerne ved lav temperatur i 26 dage. Herefter startes gæringen, der holdes inden for 28° C.

Vinen ligger efterfølgende 14 mdr. på nye franske fade fade og 24 mdr. på flaske, inden den er klar til markedet.

Produktionen af Domus Pensi er på ca. 5.000 flasker årligt.

Flot mørk farve og duft af blommer, rosiner, kakao, ristede kaffebønner. Straks du får vinen i munden mærker du den bløde, runde og søde frugt, der bakkes fint op af krydderier og fadnoter. Eftersmagen er ekstrem lang og lækker med både sorte kirsebær og krydderier. En kompleks vin med masser af spændende ”lag” duft og smag.

Dekanter gerne vinen inden servering og server den, let svalet, til kraftige vildt- og oksekødsretter.

Bemærk at vinen ikke filtreret ind aftapning.


Ratings

2011:

  • Bronze - VINARI

DrueLandAlkoholRegionIndholdVarenr.
45% Carbenet 30% Garnache 15% Syrah 10% Merlot Spanien 14,5% Terre Alta 75 cl. / 6 stks. krt. #2596