• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

Cristo di Campobello - Rosato

Food Match

Cristo di Campobello - Rosato


Vinhuset - baggrund

Bonetta-familien ejer dette lille vinhus på Sicilien, der med sine blot 30 hektarer producerer eksklusive vine i et område, hvor kvantitet ofte er vigtigere end kvalitet. De fleste forbinder sicilianske vine med Nero d’Avola – druen, der er ”bunden” i de fleste bordvine fra dette enorme vindistrikt. Faktisk er distriktet Italiens ubetingede største vinområde samtidig med, at der her konsumeres mindst vin per indbygger. Ellers er regionen også anerkendt for deres produktion af Marsala, en hedvin, der bruges som aperitif eller til madlavning.

Vin - produktion

Denne rosé er produceret på 100% på Nero d’ Avola fra den 5 hektarer lille mark. Kun små 8000 flasker blev produceret i denne årgang. Vinstokkene står på et bjerget terræn mellem 230 og 260 meter over havoverfladen. Der er plantet ca. 5000 vinstokke pr. hektar. Jordbunden er dyb og kalkholdig. Alle druer bliver plukket med håndkraft, afstilket og derefter knust forsigtigt. Her ligger de knuste druer i kontakt med drueskallerne i ca. 3 timer ved 12°C, hvorefter de bliver presset og druemosten separeret fra skallerne. De bliver nu ført til ståltanke, hvor gæringsprocessen finder sted. Når gæringsprocessen er færdig, bliver vinen liggende i yderligere 4 måneder på gærresterne, hvor der på ugentlig basis bliver rørt godt op i gærresterne, så de bliver blandet mest muligt med vinen. Alt dette foregår stadig under temperaturkontrollerede forhold for at få de bedste smagsnuancer. Til sidst lagrer vinen på flaske i 2 måneder før frigivelse.

Cristo di Campobellos rosé er et ”must have” til terrassen. Den har en flot pink farve med duft af sommerblomster, jordbær og kirsebær. Det er en let og forfriskende rosévin med smag af røde bær og en anelse krydderi. Den er velbalanceret med en god syre og en dejlig finish.

Server vinen til lette retter, salat, lys fisk eller skaldyr. Den kan også nydes afkølet på terrassen ved ca. 10-12°C.


Drue Land Alkohol Region Indhold Vare nr
Nero d'Avola Italien 12% Sicilia 75 cl. / 6 stks. krt. #320