• forside
  • r11
  • hvid in
  • rose in
  • Port in
  • Mous
  • dessert

Søg

Quinta da Lagoalva - Rose

Food Match

Quinta da Lagoalva - Rose


Her i det midt-vestlige Portugal kun små 50 km. fra nordøst for Lissabon ligger familiefirmaet, Lagoalva, der går tilbage til 1834. Lagoalva er på mange måder en klassisk portugisisk herregård, hvor man ud over vindyrkning også har klassisk portugisisk landbrug med dyrkning af oliven, majs, ærter, bønner, byg, lucerne osv. Derudover har de et stort opdræt af kvæg, får, geder og ikke mindst de berømte Lusitano-heste, der bliver bl.a. brugt til dressur og tyrefægtning. Skovbruget fylder også en del med store arealer af korkege, valnødde-, fyrre- og eucalyptustræer.

I dag ejes Lagoalva officielt af Isabel Juliana Campilho, men det er hendes barnebarn, Diogo, der siden 2003 har haft ansvaret for produktionen af vinene. Diogo er uddannet ønolog i Portugal, men har høstet erfaring i andre lande bl.a. Australien hvorfra han høster stor inspiration. Ud over det regionale druesorter eksperimenterer Lagoalva også med f. eks. Chardonnay, Viognier, C/S, Pinot Noir, Syrah osv., der ofte bliver brugt i blandinger med Portugals egne sorter.

Vinen er et blend af 3 forskellige spændende druesorter; Syrah, Touriga Nacional og Alvarelhão

• Syrah er jo en klassiker også inden for produktionen af rosévinen • Touriga Nacional er Portugals ”nationaldrue”. Den er også rygraden i bord- og portvinene fra Douro • Alvarelhão er en forholdsvis sjælden drue i det portugisiske. Normalt giver den lette og aromatiske vine.

Disse tre druesorter giver vinen hver sine karakteristika til vinen.

Druerne bliver høstet om natten grundet de ofte høje temperaturer i dagtimerne. Druerne ligger køligt i 18 timer inden de bliver presset ligger de til udblødning i 48 timer. Gæringen startes og foregår i rustfrie ståltanke ved ca. 16 °C. Hver enkelt drue bliver naturligvis vinificeret hver for sig. Herefter kommer det svære arbejde med at blende hver enkelt lot for at ramme præcist det udtryk, som de to wine makere, Diogo Campilho og Pedro Pinhão ønsker af den færdige vin.

Flot lys laksefarvet i glasset. Frisk og sprød rosé, der bare er indsmigrende fra først slurk. Der er masser af røde frugter i duft og smag. Vinen er som sådan ikke bare en ”pladder-rosé”. Den er tør, ikke snerpende, men blot behagelig tør. Det betyder at man, udover at sidde med benene oppe på terrassen, også kan bruge vinen til mad.

Vinen passer fortrinligt til pasta, salater, lyst/magert kød og grillet fisk.


Drue Land Alkohol Region Indhold Vare nr
Syrah, Touriga Nacional, Alvalerhão Portugal 13,5% Tejo 75 cl. / 6 stks. krt. #319