Søg

Vermouth Padró & Co - Rojo Amargo

Food Match

Vermouth Padró & Co - Rojo Amargo


Vinhuset – baggrund:

Vinhuset Vins Padró & Co ligger i det spanske Catalonien og blev stiftet helt tilbage i 1898 af de to brødre, Joan og Daniel Padró. I dag er det 5. generation, der star bag foretagendet. Padro familien har produceret vin, likør og hedvin (vermouth) helt fra starten tilbage i 1898. Den flittighed og ånd, som vinhuset blev drevet med i 1898 er stadig at mærke den dag i dag, for den har været en vigtig del af alle generationerne helt frem til i dag. På trods af en løbende modernisering og udvidelse, så er vinhuset og deres kvalitetsvine, -likører og –hedvine i stor stil præget af den gode gamle ånd fra 1898.

I gamle dage brugte man blomster, urter og krydderier til at forbedre smagen af vin. Det skulle vise sig med tiden at blive starten på Vermouth. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev Catalonien for kendt for sine likører og hedvine. Man oplevede pludselig en kæmpe, international anerkendelse og blev i 1947 tildelt DO-Tarragona-status. Appellationen blev hurtigt kendt som DO-Tarragona klassikere. Dengang drak man typisk et glas vermouth som en aperitif før frokosten, når man tog ind til byen om søndagen.

Hos Padró & Co har man bibeholdt en tusind år gammel tradition, hvor man hylder vermouth, der fremhæver alle de pikante aromaer fra middelhavets citrusfrugter.

Vin – produktion:

Vermouth er en hedvin, som er fremstillet på en base af vin eller druemost, som er blevet forstærket med druesprit eller brandy. I tilfældet med Vermouth, lader man vinen gære fuldt ud inden man tilsætter druespritten. Dermed opnår man ikke den samme udbredte sødme, som man gør ved f.eks. likør. Samtidig vil alkoholprocenten ende et sted mellem 14-20%. Hedvinen tilsættes de ønskede smagsnuancer, som ofte er udtrukket fra forskellige krydderier, frugter og urter. Oprindeligt brugte man plantearten bynke til at tilsætte den krydrede og bitre smag, men også den urteagtige plante, ensian, er populær til Vermouth.

Vermouth kan være sød eller tør og så har den ofte en vis bitterhed over sig. Farven kan svinge meget imellem lys gylden, mørk gylden med orange skær og mørkerød.

Rojo Amargo betyder ”Bitter rød” og beskriver meget vel denne vermouth. Dog er den samtidig spækket med alt det bedste fra begge verdener – en bitterhed og sødmefulde nuancer.

Rojo Amargo er blevet lavet til at nydes i stjernestunder for at skabe mindeværdige øjeblikke. Det kan være afslappende, i stearinlysets skær eller ved en festlig lejlighed som en aperitif eller en cocktail.

Ved fremstillingen af denne vermouth har man infuseret to forskellige blends af urter. Første blend består af urter fra bjergene. Disse urter har små rødder og meget aromatiske blomster. Vermouthen skal nu hvile i to år på store egetræsfade mens vinen absorberer aromaerne fra urterne. Efter to år bliver vermouthen infuseret med den anden blend af urter, som består af plantebark og rødder fra lokalområdet. Det resulterer nu i, at intensiteten af aromaer øges betragteligt og at bitterheden er til stede med en god power.

Denne vermouth har helt fantastiske dufte af nelliker og tørrede frugter som for eksempel tørrede abrikoser. Samtidig er der en forførende pikant fornemmelse i smagen af moden appelsinskal og sød kanel. Den er meget fyldig og blød men holdes frisk af appelsinnoterne og den velbalancerede bitterhed af tobak, bark og honningglaseret karamel.

Vermouth benyttes typisk som en aperitif eller en dessertvin. Den kan dog også anvendes sammen med en række forskellige drinks. Serveres på is.

Denne vermouth kommer i en flot kobbercylinder med pang-farver og en fremhævet skrift. Se flasken i et UV lys og oplev de selvlysende farver.




Ratings

  • 92 pts. Guia Peñin, 2017

  • Guld v/Catavinum World Wine & Spirits Competition, 2017

  • Sølv v/San Fransisco World Spirits Competition, 2017

Drue Land Alkohol Region Indhold Varenr
Macabeo, Xarel. lo, Spanien 18% Catalonien 75 cl. / 6 stks. krt. #474