howard-park-article-4

Burch Family Wines

Burch Family Wines er Vestaustraliens største familieejede og familiedrevne vingård. De er kendte over hele verden for deres særligt elegante og afbalancerede ”terroir” vine, der afspejler Australiens unikke vinområder. Burch Family Wines har to etablerede vingårde i det vestlige Australien hhv. Margaret River og Denmark, som ligger inden for appellationen ”Great Southern”.
Burch Family Wines er en del af sammenslutningen Australia’s First Families of Wine (Australiens første vinfamilier). Initiativet har til formål at profilere australsk vin til resten af verden ved at fremhæve deres høje kvalitet og mangfoldighed. Sammenslutningen blev etableret i år 2009 af et kollektiv på 12 af Australiens førende vinproducerende familier, der tilsammen repræsenterer 16 forskellige vinregioner og i alt 48 familiegenerationer, som tilsammen har i alt 1200 års erfaring. Vinmarkerne strækker sig over 5.000 hektar. Margaret River er en af de store appellationer, der ligger i det vestlige Australien. Området er karakteriseret ved et køligt middelhavsklima, som på mange måder minder om Bordeaux. Vinene er generelt super elegante med masser af frugt og struktur. De fleste vine er drikkemodne ved frigivelse.

Køb vinene her.