Vinhuset Vins Padró & Co ligger i det spanske Catalonien og blev stiftet helt tilbage i 1898 af de to brødre, Joan og Daniel Padró. I dag er det 5. generation, der står bag foretagendet.
Padro familien har produceret vin, likør og hedvin (vermouth) helt fra starten tilbage i 1898. Den flittighed og ånd, som vinhuset blev drevet med i 1898 er stadig at mærke den dag i dag, for den har været en vigtig del af alle generationerne helt frem til i dag. På trods af en løbende modernisering og udvidelse, så er vinhuset og deres kvalitetsvine, -likører og –hedvine i stor stil præget af den gode gamle ånd fra 1898.
I gamle dage brugte man blomster, urter og krydderier til at forbedre smagen af vin. Det skulle vise sig med tiden at blive starten på Vermouth. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev Catalonien for kendt for sine likører og hedvine. Man oplevede pludselig en kæmpe, international anerkendelse og blev i 1947 tildelt DO-Tarragona-status. Appellationen blev hurtigt kendt som DO-Tarragona klassikere. Dengang drak man typisk et glas vermouth som en aperitif før frokosten, når man tog ind til byen om søndagen.
Hos Padró & Co har man bibeholdt en tusind år gammel tradition, hvor man hylder vermouth, der fremhæver alle de pikante aromaer fra middelhavets citrusfrugter.
Køb vinene her