wrath

Wrath Wines

I 2007 købte Michael Thomas San Saba vingården i Monterey, Californien af sin stedfar og lancerede Wrath serien af Pinot Noir, Syrah, Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Michael Thomas er født i Texas og har en doktorgrad i Klassisk Kunst og Arkæologi. Han har altid haft en særlig lidenskab for Italien og dens arkæologiske historie. Han har boet i Rom og har udgravet i Italien i de sidste 15 år. Han er fortsat projektleder for to udgravninger i Italien bl.a. et romersk sted nær Pompeji og et etruskisk sted nordøst for Firenze. Selvom disse udgravninger ikke relaterer så meget til vinens verden, så har Michael dog forsket en hel del i vinresterne efter vesuvudbruddet i 79 e.Kr., som blandt andet var den der ødelagde den nærtliggende by Pompeji.

Ca. 2000 år efter vulkanudbruddet, har Michael netop gravet i den Campanianske vulkanbue og gjort sig store opdagelser, da han fandt resterne fra en vinhandel kun 3 km. nordvest for Pompeji. Først kunne Michael ikke bringe særlig meget vinekspertise ind i sine nye fund (ud over en forkærlighed for rustikke Chianti).

Det gjorde ham dog nysgerrig, for under udgravningerne gjorde de sig flere og flere fund der var forbundet med vin: gamle vinpropper, gæringsbassiner, store lædersække som dengang blev brugt til at transportere vinen i og hjulspor fra de romerske oksevogne. Rent faktisk havde der været vin på ladet da vulkanudbruddet skete. Disse fund og andre sammentræf fik Michael og resten af holdet til at indse, at det nok ikke var en gammel vinhandel, de var stødt på.

Noget tydede nemlig på, at det var resterne fra et aftapnings- og vinfragtscenter, som var bygget op på et meget kompliceret tre-system. Dét imponerede Michael meget, specielt da han opdagede, hvilken proces vinen gennemgik dengang i forhold til i dag. Hans fund gav mening, for det kan forbindes direkte til hans eget vinhus. Studiet af de gamle vine og deres forhistorie er noget som Michael har nært.

Som ejer af Wrath vinhuset er han blevet en del af vinens univers, men han forbinder hele tiden sine vine med det historiske og det jordnære. Det betyder meget for ham, at han kan kombinere to verdener – vinen og så det arkæologiske univers. Ifølge Michael har arkæologi og vin én ting til fælles ud over en masse jord – og det er tålmodighed.

Køb vinene her