Raventos

Raventos Rosell

Vores producent af Cava, Reventós Rosell, ligger i Masquefa ved den catalanske middelhavskyst. Sådan lidt vest for Barcelona i den nordøstlige del af Spanien. Distriktet tilbyder nogle af Spaniens mest spændende vine.
Pga. det kuperede terræn er det et område, der byder på spændende og meget forskelligartede vine. Udvalget går fra de mousserende Cava til friske og frugtsmagende hvidvine og bemærkelsesværdige røde vine på både regionale og internationale sorter.

Høsten ligger normalt i september. Der bliver presset ganske forsigtigt (0,2 kg) hvilket ca. giver en ½ liter vin pr. kg. drue. Vinifikationen foregår ved ca. 15 C° og først i marts/april foretages blandingen af den stille vin. Vinen tappes og der tilsættes en sirupsagtig mikstur af gær og sukker. Vinen gærer således igen, men denne gang over 1½ måned i flasken. Det betyder, at kulsyren bliver i flasken og giver vinen de liflige bobler. Efterfølgende lagrer vinen nu i 12 mdr. før frigivelse. I denne periode bliver flaskerne drejet og vendt på hovedet (automatisk), så bundfaldet samler sig i toppen af flasken. Toppen fryses og bundfaldet ”skydes” ud.

Køb vinene her