lumieres

Domaine Les Clos des Lumiéres

Gérald Serranos bedstefar grundlagde vinhuset tilbage i 1949. Dengang var ejendommen på blot én enkelt hektar! Husets historie er en klassisk fortælling for et lille vinhus. I mange år solgte de deres druer til det lokale kooperativ, hvor det primært drejede sig om at producere størst mulige mængder! I 1997 blev det så Géralds tur til at overtage stafetten. Han mente, at man med husets gode beliggenhed og egne evner måtte og burde kunne lave mere interessante vine selv. Som sagt, så gjort!

I 2003 lancerede Lumières deres egne vine. Dvs., at alle processer, lige fra arbejdet i marken, vinifikationen og aftapningen er i egne hænder. I de mellemliggende år er er ejendommens besiddelser øget til hele 50 hektarer vinmarker. En stor del af markerne er faktisk over 60 år gamle, hvilket sammen Géralds seriøsitet og pertentlighed kun kan resultere i gode kvaliteter.
I dag bliver der kælet for detaljerne, bl.a. høstes der kun om natten for at hindre oxidation af druerne. Alle druer bliver afstilket og afkølet før gæringen, der finder sted i betontanke ved lave temperaturer.
Gérald beskriver selv sin stil som: ”Gerne mørk i glasset og med fed frugt, lette krydderier og sorte oliven i næsen. Helst vil jeg gerne have røde og mørke frugter i smagen, såsom kirsebær, hindbær efterfulgt af noter af hvid peber. Mine vine skal altid slutte silkeblødt af.”

Køb vinene her