Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i hele 300 år mellem 1521-1821.
Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja California, i forlængelse af det amerikanske Californien. Baja California, som området retmæssigt hedder, står for ca. 80 – 90 % af vinproduktionen i Mexico.
Her i Baja Califorinia ligger da også vinhuset L. A. Cetto, der er landets ubestridte foregangsfirma i udviklingen af mexicansk vin. Firmaet blev etableret i 1928 af den italienske immigrant, Don Angelo Cetto, der medbragte sin vinviden og kunnen fra Trentino i Italien. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.
Mexico er ikke en stor nation af vindrikkere. Der bliver kun drukket 1,5 ltr. vin om året (Danmark / 12 ltr. om året (2012)). Tilgengæld er Mexico verdens mest Coca Cola-drikkende nation med 225 liter pr. person om året!!! Mon den statistik hænger sammen med, at nationen samtidig er i en kedelig Top10 over de mest overvægtige folkefærd i verden? Landet har været udsat for, hvad man i disse statistikker kalder; ”Coca Colonization”.
De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige.
Køb vinene her