Her i det midt-vestlige Portugal kun små 50 km nordøst for Lissabon ligger familiefirmaet, Lagoalva, der går helt tilbage til 1834. Lagoalva er på mange måder en klassisk portugisisk herregård, hvor man ud over vindyrkning også har klassisk portugisisk landbrug med dyrkning af oliven, majs, ærter, bønner, byg, lucerne osv. Derudover har de et stort opdræt af kvæg, får, geder og ikke mindst de berømte Lusitano-heste, som bl.a. bliver brugt til dressur og tyrefægtning. Skovbruget fylder også en del i området med store arealer af korkege, valnødde-, fyrre- og eukalyptustræer.
I dag ejes Lagoalva officielt af Isabel Juliana Campilho, men det er hendes barnebarn, Diogo, der siden 2003 har haft ansvaret for produktionen af vinene.
Diogo er uddannet ønolog i Portugal, men han har høstet megen erfaring og inspiration i andre lande bl.a. Australien.
Ud over de regionale druesorter, eksperimenterer Lagoalva også med f.eks. Chardonnay, Viognier, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Syrah osv., der ofte bliver brugt i blandinger med Portugals egne sorter.
Køb vinene her